Det vel nyeste eksempel i Danmark for en børsnoteret virksomhed var det nu hedengange Waturu A/S der forsøgte at udviklede en vandvarmer, men egentlig forsøgte at markedsføre bæredygtighed og holde produktet i bagrunden.

I de senere år har der været en stigende interesse for miljømæssigt ansvarlige investeringer, hvor flere og flere enkeltpersoner og institutioner søger at afstemme deres investeringer med deres værdier. Dette har ført til et voksende fokus på miljømæssige, sociale og governance (ESG) faktorer som nøglekriterier for investeringsbeslutninger. Men i takt med at efterspørgslen efter “grønne” investeringer er vokset, er fænomenet greenwashing også vokset – den vildledende praksis med at få produkter eller virksomheder til at fremstå mere miljøvenlige, end de i virkeligheden er. I denne artikelserie vil vi udforske farerne ved greenwashing, dets indvirkning på investorer og pensionsfonde, og hvordan du kan beskytte dig selv og dine investeringer mod denne vildledende praksis.

I denne artikelserie der bliver udgivet drypvis vil vi komme ind på alle aspekter af Greenwashing og du kan gøre for at undgå det, og ikke mindst hvad vi gør for at styre udenom dette i vores porteføljer og fonde.

Hvad er Greenwashing?

Greenwashing er en praksis, hvor virksomheder og organisationer bevidst fremstiller deres produkter, aktiviteter eller politikker som mere miljøvenlige, end de reelt er. Dette gøres for at opnå en konkurrencefordel og tiltrække miljøbevidste kunder og investorer, som ønsker at støtte bæredygtige virksomheder. Greenwashing kan tage forskellige former, såsom at overdrive miljøfordele, skjule miljømæssige skader eller bruge vage og misvisende miljøpåstande.

Oprindelsen af greenwashing kan spores tilbage til 1960’erne og 1970’erne, hvor miljøbevægelsen begyndte at få øget opmærksomhed. Men begrebet “greenwashing” blev først populært i 1980’erne, da miljøforkæmperen Jay Westerveld brugte det i en essay om hotelindustriens falske miljøpraksis. Westerveld kritiserede hoteller, der opfordrede gæsterne til at genbruge håndklæder for at spare vand og energi, mens de fortsatte med at udvide og forbruge store mængder ressourcer. Siden da er begrebet blevet udbredt og anvendes nu til at beskrive vildledende miljømarkedsføring inden for en lang række industrier.

Greenwashing blev først anerkendt som et problem i Danmark og EU i 1990’erne og 2000’erne, hvor flere virksomheder og produkter blev udsat for kritik for at være mindre bæredygtige, end de hævdede at være. Dette førte til en øget bevidsthed om problemet og en række politiske tiltag for at bekæmpe greenwashing og fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i miljømarkedsføringen.

Fortsæt med næste del “Hvad er Greenwashing”

Corporate Knights er ikke den eneste kilde som vi anvender til at screene for bæredygtighed i et børsnoteret selskab, men den som vi betragter som den mest troværdige.

Vi er rimelig stolte af at kunne skrive at absolut 100% af alle de investeringer vi foretog os i 2022 i GreenBeam porteføljen var på Corporate Knights Top-100 liste. Enten i 2022 eller de foregående 4 år.

Interessante danske ændringer fra 2022 til 2023

Som Dansker er den vel nok største ændring i listen dette år at første pladsen som i 2022 tilhørte Vestas, nu har måtte vige pladsen til fordel for Schnitzer Steel. Ørsted som tidligere år har ligget på førstepladsen er faldet fra en 7. plads til en 13. plads. Dette skyldes primært den danske regerings beslutning om ikke at lukke(Udskyde) visse kraftværker som fyrer med kul og olie.
Ørsted udtaler: “-..We still believe that we, as a society, must phase out the use of gas, oil, and coal as soon as possible, but we’re in the middle of a European energy crisis, and we will, of course, contribute to ensuring the electricity supply to the best of our ability.”

I det hele taget går det nedad for Danmark på top-100 listen i år. Chr. Hansen fx. er gået fra en 2. plads til en 18. plads.

Metodik med bæredygtighed.

Corporate Knights’ 2023-rangering af verdens 100 mest bæredygtige virksomheder er baseret på en grundig vurdering af mere end 6.000 børsnoterede virksomheder med en omsætning på over 1 mia. USD. Alle virksomheder scores på relevante målinger i forhold til deres ligestillede, med 50 % af vægten tildelt bæredygtig indtjening og bæredygtig investering. Ni af indikatorerne har faste vægte; resten tildeles vægte efter hver branches relative påvirkning i forhold til den samlede økonomi. Efter kvantitativ analyse af data for 25 nøglepræstationsindikatorer ved hjælp af Corporate Knights-metoden, blev årets samlede score konverteret til bogstavkarakterer.
Læs mere om CK´s metodik til bæredygtighed her.