Greenwashing er en praksis, hvor virksomheder og organisationer bevidst fremstiller deres produkter, aktiviteter eller politikker som mere miljøvenlige, end de reelt er. Dette gøres for at opnå en konkurrencefordel og tiltrække miljøbevidste kunder og investorer, som ønsker at støtte bæredygtige virksomheder.

Greenwashing kan tage forskellige former, såsom at overdrive miljøfordele, skjule miljømæssige skader eller bruge vage og misvisende miljøpåstande.

Oprindelsen af greenwashing kan spores tilbage til 1960’erne og 1970’erne, hvor miljøbevægelsen begyndte at få øget opmærksomhed. Men begrebet “greenwashing” blev først populært i 1980’erne, da miljøforkæmperen Jay Westerveld brugte det i en essay om hotelindustriens falske miljøpraksis. Westerveld kritiserede hoteller, der opfordrede gæsterne til at genbruge håndklæder for at spare vand og energi, mens de fortsatte med at udvide og forbruge store mængder ressourcer. Siden da er begrebet blevet udbredt og anvendes nu til at beskrive vildledende miljømarkedsføring inden for en lang række industrier.

Greenwashing blev først anerkendt som et problem i Danmark og EU i 1990’erne og 2000’erne, hvor flere virksomheder og produkter blev udsat for kritik for at være mindre bæredygtige, end de hævdede at være. Dette førte til en øget bevidsthed om problemet og en række politiske tiltag for at bekæmpe greenwashing og fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i miljømarkedsføringen.

Fortsæt i næste blog: Greenwashing med investeringsprodukter og selskaber.